Vandmøller i "Spøttrup kommune"
Vandmøller i Spøttrup kommune af Ib Svenningsen

         Udarbejdet af Ib Svenningsen.
Anvendt kildemateriale:
Kristian Vestergaard: Vandmøller i Viborg amt
Matriklen 1688

1. Balling melmølle:

 

Har ligget mellem Overmøllen og Nedermøllen.

I Matriklen 1688 står følgende om samme:

”Ballinge Melmølle som i 4 år har vorit øde af oversage Distritens stoerlighed har voren ringe formedelst udi Rødding Heredt er ei vandmølle, och den vand tildels øde .Melmøllens vand kommer fra Balling ofver Mølle ellers findes ved øde Møller ingen Herlighed.”

 

I Ekstracten 1683 står følgende:

”Balling øde Mølle:Ejer: Kogl. Maj. tildømt. samme som sin ubrugeligheds skyld ikke mere tienlig at opbygge: Hartkorn: 1 tønde 2 skæp. 4fjerdingkar,0 album”.

                     

2. Balling Overmølle: 
                                                          

1545: Omtales første gang i

1950: Møllen nedlægges . Møllen bestod af 1 møllehjul med en diameter på 2 meter samt 1 kværn.

 

Matriklen 1680: Ejer Spøttrup

 

Balling ofuermølle er en Breskmølle, drifvis af et oferen-faldshiul hafer ei -------  och er meget slet baade udi tømmer och steen, hafuer ichon lidet vand, om sommeren borttyrer det och om vinteren bortfryser det, saa det iche kand difers Mølle, tilmed er der ichon lidet fald, hafe ellers søgning af Balling sogn, och noget af Grove och Otting, kand dog ichon for dennem lidet udrette, Mølledammen er eftergroed och kand Mosehøe aufles

 

Mølleskyld: 4 Tdr. 7. skæp 1 Fjerdingkar o Album

 

1541:                                                             108A-54. HL.Jb. 24 ørt mel.

1570:                                                             Kr. Sk. Til Gunther, Iver Krabbes svigersøn 24 ørt mel

1615:                                                             Kl. x skat. Fæster, Chresten Jensen, uden avl.

1664:                                                             MA. Fæster Peder Jensen giver Christence Rosenkrants 20 tdr. mel.

1688:             MA. Kaldes en græsmølle med overfald. Er meget slet udi tømmer og sten. Mølledammen er eftergroet. Fæster Jens Pedersen. Ejer, Spøttrup.

                      Mølleskyld: 4 – 7 – 1 - 0

1700:             B.24,32/56b. Mogens Andersen Nørbye. Til gode i Søby mølle: 20.3B.67

1703:             Kirkebog:Mogens Andersen viet til Karen Byrgesdatter

1719:             H1(5)-21. Er ganske slet, ikkun en sqvatmølle. Kun lidt at male. Har sine gamle forældre at forsørge. Ugift. Ingen avl. Allermest 2 køer.

1723:             C2-161. Bevilling til ægteskab i det forbudte 3. led.(Giver 1 rdl. Til hospitalet).Så kan præsten vie Anders Mogensen til Maren, afdøde Jens Sørensens datter af Fårkrog.

1764:             Ejer, Chresten Laursen i Lyby mølle

1776:             B.43-SP.112. 23/2: Skøde til Jacob Madsen fra Ane Jensdatter Brun, Rødding

1793:             Kirkebog: Sr. Jens Tommesen, Høgild viet til Marie Jacobsdatter

1794:             Dør Mads Jacobsen, Jacob Madsens søn i Vium Mølle. Han har ingen arvinger.

1800:             B515A-24. Mølværk 400 dl. I alt 1870 dl.

1844:             Matr. Møller Lauge Lund  4 – 6 – 1 – 1

1845:             B515A-24. Mølværk 400 dl. I alt 2280 dl. Ejer Lauge Lund

1857:             B515A-24. Mølværk 1500 dl. I alt 4880 dl. Ejer Lauge Lund

1900:             Anders Høstgård og hans far har ejet møllen. Inden Andelsmejeriet blev stiftet, var der mejeri i møllen. Høstgård senior drev desuden smedie.

1940:             Høstgård sælger møllen, og siden er der ikke malet for fremmede.

1965:             Udbygningerne brænder, mølledammen tømmes og drænes.

 

 

 

    3 . Neder - møllen: (Gust-Vrå matrikel nr. 15 e)

 

1393: Omtales første gang

1950: Nedlægges


Møllehjulet havde en diameter på 2,25 m der trak 1 kværn.1950 byggede Østerscompagniet i Glyngøre en ålefarm på stedet dog uden succes. Resterne af ålefarmen ligger skæmmende hen som ruin

                        

1393:  ÆDA2.s.348. Herman Iverzen ”som kallis Phennon”, og hans hustru Lucia har skødet gods

            Salling sogn, Nesbækgård meth mølle.

1455:   ÆDA”&H1(5)-21. Bolde Olufsdatter haffuer skøt hendes mølle i Nesbæk met et øde

            mølsted til bisp Knud (Mikkelsen-Kall). Åkjær kalder ham juristen,fordi han er bekendt for

            sin udgave af Jydske lov.

1544:   108A-54.HL.Jb. Nesbæk mølle, 24 mel.

1610:   HL.xskat. Jens Stork iboer. Ingen avl. 1614 Jens Sørensen

1664:   MA. Fæster, Stephen Jensen. Gammel skyld 20 tdr. rug. Ny, 10 tdr. hartkorn. Ejer, Kronen.

1688:   MA. Fæster. Svenning Thommesen. Ejer, Poul Klingenberg. Møllen er i dårligere stand end

            Overmølle.

                      Mølleskyld : 4 td. 6 skp. 1 Fj. 1 Alb.

1698:   G910-4. Bustrup 14/2. Fæstebrev til Chresten Pedersen på det møllested, som Jens Povelsen

            er frarømt.

1711:  G190-4, Skifte 26/9. Jens Pedersen, møller skal beholde sin mor Else Ollesdatter.

1762:  Xskat. Selvskreven attest fra Anders Starup, at han har betalt hel skat af Maren Jepsdatter fra

           Dølby som barnepige.

1764:  KS. Selvejer Anders møller i Nedermølle.

1769:  Kirkebog: Vidne Peder Revsgård i Nedermølle.

1844: Enevold Pedersen   -  4 – 4 – 0 – 2  - ( Får en bøde d. 11. maj 1836 for hjemmebrænderi  sammen med 15 andre tørstige sjæle

 

 

Matriklen 1680:

Balling Nedermølle er endnu slettere end dend øverste, och skal hafuer alt sit wand fra dend. Hafuer eng kaldis Mølleeng, kand aufles Mosetørv.


 

Volling sogn:

 

4. Refsgaard Mølle og turbine

1850: Peder Andersen påbegynder byggeriet af vandmøllen. I de første år bruges den kun som stampe og valkemølle, herefter kobles den på en kværn.

1912: Christian Refsgaard overtager Refsgaard i 1911 og beslutter sig for at bygge en vandturbine i stedet for. (Tegninger til samme  findes i Spøttrup lokalhist. arkiv A 95)

            

I henhold til en beskrivelse af møllen udarbejdet af Peder Reffsgård og Svend Åkjær skulle møllen være omtalt for første gang i 1349 som en skavtmølle. Senere udskiftedes denne med et overfaldshjul. Denne  kørte indtil 1912, hvor den blev erstatttet af en turbine, der fungerede til 1962. Såvel turbine som mølledam fandtes 2000.


Hvidbjerg sogn:

    

5.  Krarup Mølle:               

1610: Nævnes første gang

1613: Fæster Thøger Jensen, uden avl – Skh.L.x skat30: Niels Møller med avl.

1664: Fæster Gregers Møller. Ejer: Kjærgårdsholm. Gammel skyld i flg. Matr. 10 tdr. mel. Ny skyld 10 tdr.                       hartkorn.

1688: Fæster Hans Jensen. Ejer : Kjærgårdsholm. Mølleskyld 3.3.3.2.2.

1691: Åkjær. Skyld til Kongen 120 daler. Skal til aktion.

1717: Tilhører Borchs umyndige børn.

1736: Jens Henriksen Borck (Skøde-panteprot.)

1751: samme ejer: Retssag mod Jens Nielsen

1744: Jens Møller: Ingen formue. Skat 5 daler.

1761: Jens Nielsen fæster til Krarup mølle. Ejer en gård i Hvidbjerg, som hans ældste søn iboer.

(8 tdr. hartkorn)

1787:  Christian Jensen – 47 år – ugift – Hans mor på 76 har ophold i møllen

1801 :      ----do----

1803: Christen Jensen: B515A-5. Stue møllehus 220 rdl. 1 overfaldskværn 200 rdl.

1826: Skøde til P. Gertsen fra C. Jensen.(B43-Sp 113)

1834:  Peder Geertsen – 56 år + møllersvend Peder Christensen.

Han gifter sig åbenbar til møllen idet hans hustru Johanne Knudsdatter er  15 år ældre , måske er hun enke efter Christen Jensen.

1840 :     ---do----  ? 1 betjent ved møllen Gert Andersen

1844: Matr. Nr. 5a: P. Gertsen, Hartkorn 2-3-0-3/4

1845:  ----Do---    68 år     +  2 møllersvende – Jens Troelsen og Søren Nielsen

1855: Jens Troelsen: Møllehus 200 rdl. (B515A-18) Værk 1200 rdl.

1860: -----do----     og 1 møllersvend

1912: Laden der var et højremshus flyttes til Frilandsmuseet i Lyngby og møllen nedlægges.

1970: Dæmningen står endnu. Stuehuset er også fra mølletiden. I haven findes en skånsk møllesten og flere rhinske stene med gammel bilding.


Ramsing sogn:

6.  Bustrup vandmølle:

1451: Nævnt første gang

1457: I henhold til Maren Nielsdatter Krabbes testamente overgår Bustrupgård og mølle til Mariager Closter

1650: Casper Gersdorf afgiver Bustrupgård mølle og Balling Nedermølle og får pant I Skern mølle

1664: Skat: Gammel skyld 35 tdr. mel og 4 svin, som mølleren skal fede.

1688: 2 overfaldskværne med sten på 2 og 2 1/4 alen – Mølledammen tilgroet. (Teksten fra matriklen er skrevet med kursiv herunder.)

1708: I Balling kirkebog står Niels Møller fadder.

1744: Møller Hans Nielsen formueskat er 48 rigsdalere

1761:Copulationsattest (Vielsesattest) er betalt med 2 rigsdalere af mølleren i Bustrup – Hans Nielsen og Margrethe Pedersdatter af Krejbjerg.

1961: Pontoppidans atlas: Bustrup vandmølle nævnes som en græsmølle.

1780: Under Bustrup ligger 2 store vandmøller. Den ene drejer 2 kværne

1800: Møllehus med værk vurderes til 800 rigsdalere

1841: Der udstedes en bevilling til vejrmølle.

1858: Der nævens en vejrmølle med værk til en værdi af 2500 rigsdalere

1864: Møllehus med værk takseres til 1240

1900: Møllen nedlægges og bækken føres øst om gården. Vejen fungere som mølledæmning

1970: Dæmningen er der stadig, men mølledammen er tilgroet.

1680: I Matriklen står følgende:

Bustrup vandmølle søges af Lem og Lihme sogns bønder. Denne forne Mølle drifvis af 2 de Hiul, hafuer 2 de Querner, men findis kun slet paa buigning og steen, hafuer sin søgning af Lemb og Liim sogner, men hafuer indtet vand uden af en liden eftergroed soe, som er om gaarden, huilket borttøt her om Sommeren , og bort fryser om Vinteren saa den ikke kan maale. Anden herlighed til samme Mølle fandtis indtet.”

 

Lem sogn:

7.  Hostrup vandmølle:

1524: Nævnes 1. gang 1524 I Jyske samlinger 5 R 5 B side 17. marts 2003

I skattelisten nævnes Oluf i Hostrup Mølle.(se Viborg amts stednavne)

 Møllen nævnes ikke i Matriklen 1688.


Lihme sogn:

8.  Ålbæk eller Sand Mølle :

1664: Nævnt første gang  - Gammel skyld 8 tdr. mel (skat) – Ejer: Kås

1688: I matriklen står følgende: 2 små sqvatmøller der ligger i ruin, har stået øde i 14 år (nedenstående tekst)

1752. 16. oktober: Skifte efter Peder Rafn til Birgitte Nielsdatter     

1761: I indberetningen fra Jens Hofman til Kås oplyses at møllen var øde længe før hans tid (1745), og at der overhovedet ikke fandtes tilløb til stedet.

1765: Møllen nævnes I boet efter Søren Bagers hustru

1800: Møllen bruges og består af 1 overfaldshjul og 1 kværn

1858: Vejrmølle og værk takseres til 4000 dalere . (Før 1800 dalere)

1861: Geodæisk kort 1861: Her er intet møllesymbol kun navnet Ålbæk mølle anføres

 

Matriklen 1680:

Ved en tofft som ligger Nordvest for gården udi Aalebek March kaldis Aalebek eller Sandmølle tofft, som angivuiss altid at hafuer staaet udi hofvedbondens taxt. Ved samme tofft findid en skvat mølle, nesten øde og ganske forfalden, der udi findis en offuer steen temmelig goed, mest understenen er udi mange stycher, och kand iche mølle dermed, och hafuer samme møller ichun hafft een Quern och eet huil.

 

9 . Kås mølle:

Matriklen 1688: En skvat mølle nesten øde, medtagen een steen formedelst, samme mølle haffuer intet vand meenis derfor oche igien at repareris.

 

Hvor denne mølle har været er ikke godt at vide, måske fra en af de mange småsøer på Kås, eller måske ved Kås søs udløb I Limfjorden. I Skvatmøllen er tilløbet over skvatmøllen, hvorfor den sikkert har været ved foden af de høje skrænter ved Brigsbjerg eller 3 høje.

       

10.  Vadum Mølle:

Har sikkert ligget i ålejet mellem Spøttrup sø og Fjorden. Således fandtes der også en ålekiste i henhold til en retssag foranstaltet af Henrik Below. Navnet ålekisten går igen i en af marknavnene syd for Søborggaard.

1463: ÆDA2s344. Lagheft på Spetrup med vademølle med alle rettigheder, J. Skarpenbergs brev udviser.

1513: ÆDA2s.355. Grinderslev kloster oplader Biskop Erik hr. Sty Munks brev, som lyder på Vadum Mølle.

1542: Kl.Jb. 108A-54. Gml. skat 12 ørt mel.

1570: Kr.SK. 1/8. Dorte Krabbes ægteskab med grev Gunther: 12 ørt mel.

1579: Kr. Sk. 10/7 til Henrik Below.

1664: Matr. Møllen ikke nævnt.

1688: Matr. Møllen ikke nævnt.

1774: G.193-2.23,/9 dør Chresten Nielsen Møller


Rødding sogn:         

         

11.  Nymølle:

Møllen var placeret i åens udløb fra Mollerup sø. Den bestod af et underfaldshjul med 1 kværn.

1508: A54.HL.Jb. skat 24 ørt mel

1570: Kr.Sk. Til Gunther, som ægter Iver Krabbes datter: 24 ørt mel.

1579: Kr.Sk. Endeligt skøde på Vadum Mølle, Ofermølle, Nesbæk mølle og Nymølle.

1650: Spøttrup pergament: Skøde fra Henrik Belou til S. Siaverskov. Fæster, Limbech Jensen

1664: MA. Gammel skyld 30 tdr. mel. Ny. 15 tdr. hatkorn. 6 tdr. hartkorn for selv at holde møllen I stand.

1674: KS: Limbech Jensen, 1 dreng, 1 pige. Skat 1-1-8

1688: Ma. Underfald. Af ålekiste, 1 skp. Hartkorn. Ejer Spøttrup.

1710: Rødding kirkebog: Søren Limbertsens hustru , Kirsten Lauritsdatter, begravet 58 år gammel.

1710: Kirkebog: Viet d. 26.6: Jens Mortensen og Babara Rasmusdatter.

1744: Xskat-mølleren: 1 dreng , 1 pige, 5 rdl.

1750: Pontoppidans Atlas ??????

1760: G.194-1.s.162. 14.10: Fæster Chresten Eskesen: 90 rdl. Efter jordebog.

1779: G. 194-1.s.272:7.maj: Fæster Siegnor Peder Dyhr.

1793: G.194-1.3.315. 1. maj: Fæster Chresten Chrestensen Noe.

1800: B515A-24:Mølvørk 202 dl. Fæster Chresten Chrestensen Noe

1813: B515-A-24: Mølværk 324 ridsbanksedler. Fæster Chresten Jensen

1842: erstattes tilsyneladende af en vindmølle

1844: MA. Fæster, Jeppe Madsen

1858: B515A-24: Vejrmølle 5000 dl.

1860: Den  2. april drukner færgemanden, som også er gårdejer, 43 år gammel. Han efterlader sig enken Ingeborg Andersdatter og ni ukonfirmerede børn. Kom fra Markmølle I Lødderup på Mors Ifølge slægtsbog for sognedegn Sejer Olesen Leth og hustru Ida Nielsdatter Filtenborg, København

 

Ved aktionen d. 7. marts 1849 efter propriotær  Nis Nissens død er Nymølle Stampeværk og færgested med bevilling til færgefart mellem Nymølle og Sillerslevøre på Mors sat til 2 td.0. sk. 3 fj. 1½ album..

Forpagtningsafgiften var for såvel færgeleje som stampeværk 160 rdl.. Værket bestod af 1 trug med 4 køller og tilbehør. I forpagtningsafgiften er indbefattet fiskeriet I Ålekisten ved Nymølle samt opgangsfiskeriet fra Fjorden bag møllen .

 

Oddense: 

 12.  Frammerslev mølle:

1570: Nævnes i Lensregnskaberne.

1610: Øde.