Vindmøller i "Spøttrup kommune"
Vindmøller i "Spøttrup kommune"
Udarbejdet af Ib Svenningesen:

Vindmøller i Spøttrup kommune

 

Lihme sogn:

 

1.      Kås melmølle 1:

 

Den første mølle til Kås blev bygget  på en bakketop 86 m. over havet, I krydset hvor Udsigten  tager sin begyndelse.  I 1751 er der påtegnet en stubmølle, men det er næppe den der står der I 1861.5. dec. 1840 bliver møllen udvidet og istandsat, på bekostning af Vadum mølle. Selve møllehuset blev nedrevet omkring 1920. 

 

 

2.      Kås mølle 2:          

Omkring 1870 flyttedes møllen fra krydset hvor Udsigten starter til Lihme by matrikel 14b – Møllehuset og 14 d. Møllen. Møllen er nedlagt omkring 1936.”Møllehuset” –Kåsvej 28 og mølletomten – Kåsvej 26 a.

 

 

3.        Sandhus mølle:                        

Møllen er bygget i 1881, idet møllehuset bar årstallet på gavlen. Matriklens nr. er Ålbæk by nr.9n. Møllehuset ligger på Ålbækvej 31 og bebos stadig, Møllen er nedlagt før 1918.

 

4.      Vadum Vejrmølle:

 

Oprindeligt har der været tale om en vandmølle hvis mølleskyld ophører I 1570.

Først I 1774 synes der atter at være mølle I Vadum idet Chresten Nielsen, møller dør d. 23 sept.

Solgtes i 1858 til Christen Jensen for 3000 rdl.(B515B-8) . Jens Laursen  nægtes udvidelse af Vadum mølle i 1840.(B.3.B.-23.5/12)  Møllen lå på modsatte side af Vadum Møllegård på matrikel Vadum by nr. 11 b.

 

5.      Vester Hærup gårdmølle:

 

Vester Hærup havde en gårdmølle omkring 1890, idet gårdejeren på Vester Hærup Kristian Jensen Sinding benævnes som mølleejer og teglværksejer af Vester Hærup teglværk.

 

Rødding sogn:

 

6.       Spøttrup mølle:

 

I følge geodæisk instituts kort fra 1861 lå der en vindmølle på stedet.                                        

Møllen var en hollændermølle med jordomgang, hvis opgave var at tørlægge Spøttrup sø. Møllen blev anskaffet af proprietær Breinholdt på Spøttrup år 1870. I Skive Folkeblad d. 14. juni 1912 var et foto af møllen, hvor den suppleres af et dampmobil der trak en vandsnegl. (Archimedes hjul ). I Skiveegnens Jul 1995 kan man læse om en tragisk hændelse der fandt sted ved indvielsen.

 

 

 

 

7.       Bavnehøj mølle:                        

Møllen er en hollandsk Mølle med jordomgang . Toppen var beklædt med tagpap og huset med træspån. Den lå på matrikel 6ac, Rødding by, Østergade nr.Møllen brændte i 1918 da man forsøgte at omstille den til elektricitetsproduktion.

 

 

 

8.       Nederbyens mølle:                                          

Møllen er en hollandsk mølle med jordomgang. Møllen malede mel helt op til 1939 for landmændene i Nymølle og Mollerup, der på dette tidspunkt endnu ikke havde fået elektricitet. I 1939 blev kværnene trukket af en 10 hestes elmotor. Møllen blev først nedrevet omkring 1950.

 

 

 

Nr. 13. Matr. nr. 6 e.  var beboelse til Rødding Mølle. I Realregistret står der , at der er givet tilladelse til at opføre en hollandsk vejrmølle på matr nr 6e. Den første beboer vi kender hed Frits Chr. Henriksen, han har ” 1868 et jordløst hus med en hollandsk vejrmølle”.Han får først skødet på ejendommen i 1873,   Han  solgte det til  Anders Pedersen fra Røgild  i 1874. via skifteretten til  møller Anders Krogh i 1881.Anders Krogh er flyttet hertil i 1880 fra Tødsø. Da bor han på møllen som møllersvend. Han bliver i 1883 gift med Inger Madsen, der dør 1899. Han får en husbestyrerinde Inger Madsen , som han senere bliver gift med. I ”De Gamle Nyheder” Skive Folkeblad 18/6 1898 ”  En søn af møller Anders Krogh, Rødding blev forleden slået slemt af en møllevinge. Møllen var gået i stå på grund af vindstille, og drengen løb og legede ved, da der pludselig kom et lille vindpust, som fik møllen til at gå. Drengen blev ramt oven i hovedet , men det var dog ikke så slemt at man behøvede at sende bud efter lægen. For nogle år siden blev en anden søn af Anders Krogh dræbt på stedet af en møllevinge. I 1899 den 28/4 , var der også en annonce i Skive Folkeblad:  ” Fra Anders Krogh, Rødding Mølle, er der fra dags dato udsalg af brød fra Jens Laursen , Rødding Hede.”  Anders Krogh  boede her også senere, da han var gift med Inger Madsen og fik børnene Astrid og Holger. Fra 1895 - 1900 var han sognerådsformand, og var da oppe at skændes med Poul Dahlgård på Hesthave, idet han ville have ham til at hjælpe med at betale opvarmningen af Rødding Kirke. Man skulle nemlig hjælpe med at betale til opvarmningen i forhold til, hvor meget man betalte i skat dengang. Dalgaard nægtede, og påstod, at han ikke hørte under Rødding Kirke. Fogedretten blev til sidst indblandet i sagen og fastslog, at Hesthave hørte under Rødding Kirke, og dermed også skulle bidrage til opvarmningen. Efter Anders Krogh, har der været 2 møllere. Fra 1901 udstedes mageskifteskøde til N.C.Dalgaard.1902  handles møllen igen til Anders Krogh, ved en ”mellemmand”, der hedder Jens Riis.  1904 køber   Søren Peder Jørgensen.  Der er en annonce i Skive Folkeblad i maj 1904: ” Kroghs mølle i Rødding overtages af undertegnede, der anbefaler sig med maling af korn, som salg af mel og korn. Reel behandling i enhver henseende. Søren Peder Jørgensen ” . Jens Jensen og Kirstine købte 1920,  efter at Søren Peder Jørgensen var gået fallit. En søn P. M. Jensen byggede manufakturforretning til vest enden, omkring 1924 ( Der var altså på det tidspunkt 3  manufakturforretninger her i byen.) 1933 købte Magnus Nautrup og Marie huset. De havde

 

9.       Nymølle vindmølle:                                        

 

 

 

 

 

 

På det tidlige billede (omk. 1900)  af Nymølle teglværk ses mod nord en hollændermølle , sandsynligvis anbragt tæt må Mollerup ås udløb i Fjorden. Hvor vidt det er et forsøg på at afvande Mollerup sø eller det er de gode vindforhold der spiller ind for placeringen vides endnu ikke

 

 

Krejbjerg sogn:

 

 

   10 .   Krejbjerg mølle:                         

Møllen lå på Højre side af Buksager, ca.100 m. fra den gamle stationsbygning, modsat   S. Kalle-

strup.

Eksisterede I 1861 men ikke i 1917.

 

 

Oddense sogn:

 

11.  Ramsinggård gårdmølle:

 

 Lille Ramsing:  Ramsinggård havde en gårdmølle I 1861.Folketællpng 1860: Møllersvend og mølleforpagter

 

 

12.   Holmhuse mølle:

Møllen er en hollændermølle med jordomgang. Den lå på adressen Holmhuse nr. 1, hvor der også var bageri, medens mølleren boede på nr. 3. Bag møllen skimtes fattighuset. Møllen blev nedlagt ca. 1920. Den sidste møller hed Marinus Nielsen (Maren og Marinus Møller). Efter møllens

nedlæggelse levede Marinus af at bille møllesten for landmændene i Oddense - Otting sogne.

 

Balling sogn :

 

 

13.   Nr. Balling mølle:

 Ved Kristian Kjærulf gård - Nr. Balling matr. nr. 1a

 

 

14.   Balling Mølle:      

 Beliggenhed:  Søndergade 4a (2d,2h,14a,samt Gust 6n)

1878 - 1938

 

I 1938 laver salgteri Peder Høgh slagteri på stedet.

 

15.  Vrå mølle:

Vrå møllegård

1881 – omk. 1916

 

Brøndum  sogn:

 

16.  Smedegårds mølle

Smedgårds mølle lå på den modsatte side af vejen ved gården Smedegård. Da møllen blev nedrevet oprettede Købmand Bisgård købmandsforretning på stedet.

 

 

Hvidbjerg sogn:

 

17.   Hvidbjerg mølle .                      

 

Var bygget før 1800 og blev nedlagt omk. 1953

 

 

 

Hvidbjerg Mølle (vejrmølle)

   

    Hvidbjerg, den 6.  marts 2001

    Knud Toft Mouritsen

 

Omkring Hvidbjerg Mølle er der et par hændelser, der skulle være ganske vist.

 

I tiden ca. 1885-1895 sad mølleren lidt hårdt i det. Måske derfor skulle han efter sigende have været i Hvidbjerg Kirke og taget et stykke alterlys, som han en dag tændte under træakslen, som de 4 kludesejlede vinger sad fast på.

For at have alibiet i orden skete det en dag, da naboerne var samlede i den nærliggende Skippergård for at hjælpe med at tække en af bygningerne dèr.

 

På et tidspunkt blev mølleren gjort opmærksom på, at det da vist røg ud af møllehatten. Det kunne mølleren nu ikke rigtig se.

Lidt senere måtte han dog medgive de andre, at der nok var et og andet galt i møllen.

Mølleren var først ved møllen. Og da han lidt senere - oppe i møllehatten - modtog slukningsvandet, blev de første par spandfulde smidt i hovedet på de efterfølgende hjælpere, som stod på rad og række på stigen i den øverste del af møllen.

 

Hverken møllen eller møllerens samvittighed stod det til at redde. Møllen brændte og mølleren måtte udstå straffen for sin brøde. 

 

(Især to – nu afdøde – nabobørn til møllen i Hvidbjerg, Poul Dahl Jensen og Henry Simonsen har bidraget til overleveringen.)

 

 

*******

 

 

1927 havde der været konfirmation i Hvidbjerg. Som traditionen dengang var, havde årets

konfirmander søndagen efter været ”til alters” i kirken. 

I gården hos Sine og Niels ”Pejsen” (Niels Nielsen) var datteren Astrid om formiddagen tirsdagen efter igen ved at se til sine konfirmationsgaver, da hun blev bedt om at ”rende om i møllen” efter noget rugmel.

Eftergilderne var en kærkommen lejlighed til at gøre gengæld over for alle naboer og andre bekendte, der havde vist opmærksomshed ved konfirmationen.

Gården var velanskreven på egnen, og ”æ Pejsens” var agtede folk, så der skulle være mad nok til de mange gæster.

Derfor var der sendt bud til slagteren om at komme. Og nu manglede han rugmel til at røre i blodet til blodpølsen.

I glæde over alle konfirmationsgaverne stak Astrid ”i rend’”  ad møllen til. Vinden var i syd, så vingerne strøg jordnære tværs over sydstien fra landevejen til møllen.

Astrid agtede desværre ikke på at hun skulle have taget norden-indgangen. Hun blev ramt af en vinge og var dræbt på stedet.

 

 

Den lokale ”Dres Post”, der passede sin rute i over 50 år, fandt hende og bar hende ind i møller-huset.

Der blev sendt bud efter pigens forældre, men hendes liv stod ikke til at redde.

 

Hændelsen er fortalt mig af flere. Èn af dem er Louise Lærke Nielsen, der er jævnaldrende med Astrid.

Da ”Dres Post” senere kom til Sine og Niels Lærke Nielsen på Hvidbjerg Hede, sad han ved enden af køkkenbordet, hvor han grædende fortalte om den tragiske ulykke, der var hændt den glade pige i Hvidbjerg.

 

 

 

 

18.   Rettrup mølle:    

Lå bag købmanden. Møllen eksisterede ikke 1917.

 

Ft: 1860        Laust Sørensen  36    Møller

 

Mølleejer Anders Nicolaj Andersen  af Rettrup Mølle  1893

 

Håsum sogn:

 

19.    Kjærgårdsholm Væhrmølle:     1700 ?  -   1828               

 

Har  tilhørt Kjærgårdsholm og lå på matr. nr. 15a (Møllekjær) , hvor den gamle vej mellem Håsum og Kjærgårdsholm gik. Eksisterede ikke i 1917.

 

Håsum møllegård ( Matr.nr.Håsum 2 a ) – Landevejen 44 – Håsum .

 

Ft. 1787:Kærgårdsholm Væhrmølle:       Christen Balling 63             Bonde og væhrmøller

 

Ft:  1801:Kærgårdsholm Væhrmølle:      Niels Sørensen 46               Væhrmøller

                                                                 Birthe Christensdatter 42

                                                                 Christen Jensen  81             Konens far ophold på møllen

 

Skiveårbogen 1920: J.G.Hansen: ”Skive mølles historie”.

 

Tiden er første fjerdedel af 1800-tallet. Skive by mangler en mølle. Der er kræfter I Skive I gang for at skaffe Skive en mølle.. Det er ikke kapital der mangler, men derimod tilladelsen til at opføre og drive en mølle. Denne tilladelse skal gives af Rentekammeret, den tids finansministerium.

I 1826 kommer herregården Kjærgårdsholm I Håsum sogn, en halv snes kilometer vest for Skive by, på aktion. Den bliver købt af et konsortium bestående af købmand Carl Vilhelm Ring I Skive, dennes svigerfar, gæstgiver guldsmed og branddirektør Jørgen Harder samt en sagfører Øllgård. Det er netop nogle af dem , der hat arbejdet med dette at få stablet en mølle på benene I Skive.

 Det viser sig også, at der er en bagtanke med købet af Kjærgårdsholm. Til herregården hører der blandt andet en mølle med en møllegård foruden nogle huse og mindre landbrug. Konsortiet skiller sig snart af med både herregården og de underliggende huse og ejendomme. Møllen og møllegården bliver overtaget af købmands Ring og hans svoger, guldsmed Frederik Harder, branddirektørens søn, hvorefter møllegården og jorden, men ikke møllen, bliver solgt til den hidtidige mølleforpagter Poul Kåstrup.

 

Ft 1834 :       Kærgårdsholm møllested :  Poul Christensen Kaastrup  45 år gårdmand

                                                                 Anike Christensen Seeberg   43

 

De to, Ring og Harder, sender nu ansøgning til Rentekammeret om tilladelse til at flytte den dem tilhørende Kjærgårdsholm mølle til Skive, for at den der kan male korn for byens og omegnens beboere.

Der kommer flere ting I vejen for de to. For det første ansøger proprietær Dalsgård på Krabbesholm omtrent samtidig om tilladelse til at forandre en under Krabbesholm beliggende gammel vandmølle til en vejrmølle, og for det andet, og det er det interessanteste I denne forbindelse, kommer der protester fra håsumboerne med proprietær Rasmussen på Nyholm I spidsen. De havde jo, som I.C. Hansen skriver  ”meget let ved at påvise, at denne flytning vil være til stor skade for dem, da de således ville få en meget længere møllevej.”

Kjærgårdsholm mølle får lov til at blive liggende.

I stedet for ansøger Ring og Harder om og får  lov til at opføre en mølle I Skive by – Dalsgård på Krabbesholm opgiver tilsyneladende sit forsæt – og ikke så snart er Skive mølle kommet I gang, før Ring og Harder lukker Kjærgårdsholm mølle – det sker I 1828.

Der går en del år, hvor der ikke sker noget I sagen. Håsumboerne har ingen mølle, men Ring og Harder ejer stadig møllen og det hartkorn, der hører dertil. De har altså bevaret retten til at drive mølle på stedet. I begyndelsen af 1840 – erne rører de på sig igen. De sender en ansøgning om tilladelse til at genåbne møllen I en ny og forbedret udgave – dog ikke på samme sted. (Vi må vel regne med, at den gamle placering af møllen har været ved en vej, der dengang fik mellem Håsum by og Kjærgårdsholm, sådan som både vejen og møllen er afsat på et kort fra begyndelsen af 1800- tallet, og at den ønskede placering for den nye mølle, må have været ved landevejen fra Håsum til Skive)

Det er opgangstider her I 1840-erne , og der er flere på egnen, der har til hensigt at opføre møller og derved få andel I den merindtjening, der ses at være på vej.Både proprietær Skow på Bustrup og proprietær Nissen på Spøttrup har planer om møllebyggeri eller – udvidelse, ligesom der er planer om at rejse en vindmølle ved Vadum. De personer der stod bag disse mølleplaner, samt mølleejerne I Krarup mølle og I Balling-møllerne protesterer mod Ring og Harders planer. Men det ender med, at de to går af med sejren, og I 1842 får tilladelse til at opføre Kjærgårdsholm mølle på sin nye plads. Hvornar den er opført, fremgår ikke af den nævnte artikel – der har Kjærgårdsholm mølle med som en slags parentes. Men det er uden tvivl sket I 1840-erne, for allerede I 1851 opgiver Ring mølleerhvervet, han sælger Skive mølle og flytter til Håsum, hvor han har bygget sig et hus, som han kalder  ”Aldershvile”. Her er han dog kun I kort tid for derefter at flytte tilbage Skive.

Jeg vil tro at sønnen – med samme navn som faderen – allerede dengang har påbegyndt sit arbejde som møller og farver på Kjærgårdsholm mølle, Grunden til at den gamle møller Ring opgav møllegerningen I Skive skal nok ses I lyset af grundloven fra 1849, der forårsager, at mølleernæringen gives fri. Sønnen Carl Vilhelm Ring driver så Kjærgårdsholm mølle videre som mølleri og farveri.

 

Trap Danmark 5. udg.:” I kærgårdsholm mølle var der tidligere farveri, bomuldsvæveri og valkeri, Det flyttedes 1904 til Vinderup, medens møllen nedlagdes”.

 

(Håsum Møllegård – Landevejen 44 – Ramsing)

                                                                                       Jens Peter
Hansen – Ramsing.


Vejby sogn:

Vejby mølle:
Møllen var en lille hollandsk gårdmølle, der malede korn for gårde i Vejby og omegn. I 1881 var den en selvstændig holændermølle på matrikel Vejby by nr. 7K, 300 m. syd for Tinghøj. I 1899 blev møller Peder Pedersen Godsk dræbt af møllevingen, idet man havde glemt at spærre udgangen til vindsiden. Ejerne i følge realregistret er:
 

Nr. 2  matr.nr.  7k  4d 18a 7i (Vejby)

1873  Niels Christian Jensen Lynggaard,    1877 Hans Peder Jensen,    1878 Jacob Jensen,

1899  Anders Peder Pedersen,    1937 Agner Nautrup,    1946 Ejnar Sørensen,

1987   Erik Pedersen

Lem sogn:

 

 

 

 

20.   Lem mølle:           

Møllen var en spånklædt ottekantet hollændermølle med galleri. Den lå på matriklen  Bustrup hovedgård 1 de med møllehuset på 1dy, i dag Østerbrogade 5.                    

 

 

21.  Nørre Lem Mølle:

 

Møllen lå på matr. Nr. Lem nr. 10 f .

 

Realregistret for skøde/panteprotokollerne Lem sogn side 954

 

!. Udstykkes d. 26.10.1886

 

5. 7. maj 1897: Obligation fra Christen Pedersen Høigård til Skive bank 900 kr.

6. 30.jan.1905: Obligation fra Christen Pedersen Høigård til Kudlith af M.k.p.d.j. for 1500 kr.

7. 20.jan.1923: Obligation december 1921 fra John Gertsen til Karl Jensen 2000 kr.

 

Møllehuset er opført 1933-39 af en børstenbinder

 

Sidste  lån er taget 1940 og aflyst 1946.

 

Christen Pedersen Højgård har åbenbart forpagtet møllen fra 1897 til 1923.

Han var gift med Emma Marie Peith f. I Heeg sogn 1851

 

 

22.  Brunsgård mølle:

 

Brunsgård havde en gårdmølle I 1861

 

 

 

23.  Sønder Lem mølle:                    

Eksisterede i perioden 1881 – 1916 og lå på Laurids Dalsgaards matrikel nr. 7a med særskilt numre 6e og 4c

 

 

24.   Stadil mølle:        

Var ruin omkring 1915. Møllen lå på Vester Lem matrikel nr. 1 d. Møllehuset på Mellemtoften 2 beboes stadig. På Geodæisk kort 1861 er møllen afsat.

 

 

3. Sandhus mølle - lå på adressen Ålbækvej 31, tæt ve Kås sø. 1881 - ca. 1918